Uddannelser / AKT uddannelse

AKT uddannelse


Mange skoler/ kommuner oplever et stigende antal børn med sociale -, følelses - og adfærdsmæssige vanskeligheder - de såkaldte AKT- børn. Hvis I ønsker en AKT indsats, der er i overensstemmelse med værdierne Udenrigsministeriet præsenterer i AKT- vejledningen, er dette kursus en oplagt mulighed for at opkvalificere AKT- lærerne til en nutidig indsats. En indsats, der tager afsæt i en inkluderende, relations- og ressourceorienteret pædagogik.

Kursusindhold

  • Fra OBS- undervisning til indsats ift. elever med AKT- vanskeligheder
  • Fra individ til relation
  • Fra barnefokus til voksenfokus
  • Helhedsorienteret indsats
  • Love og regler vedr. AKT- elever
  • Værdier og målsætning for en AKT- indsats 
  • Forskellige former for AKT- indsats
  • Udvikling af lærernes relationskompetence
  • Konflikt og konfliktløsning, herunder mediation som konfliktløsningsmodel
  • Forældresamarbejde ift. AKT- indsats
  • Kollegial vejledning og supervision
  • Klasseobservation
  • Samarbejdsrelationer med forældre, SFO, socialforvaltning og PPR, som en del af en AKT- indsats.
Kurset vil veksle mellem fælles oplæg og gruppeaktiviteter. Deltagerne må være indstillet på høj grad af involvering, ligesom der må påregnes noget tidsforbrug til forskellige hjemmeopgaver mellem kursusgangene. 
 
For i videst muligt omfang at sikre, at indholdet på de enkelte kursusgange bliver forankret i udvikling af en ny hverdagspraksis indenfor AKT- området, foreslås det, at lærerne mellem de enkelte kursusgange gives mulighed for at mødes i AKT- netværksgrupper.  Der vil på de enkelte kursusdage endvidere være sat lidt tid af til drøftelse af deltagernes aktuelle problemstillinger/ erfaringer. 

Yderligere information

For yderligere information om vores uddannelser kontakt os på tlf.: 97 52 00 95 eller mail: kontakt@relationspsykologi.dk
Institut for Relationspsykologi | Odense - Roskilde - Aarhus - Skive - Viborg  | Tlf.: 97 52 00 95 | kontakt@relationspsykologi.dk