Private / Terapi / Gruppeterapi

Gruppeterapi 

Institut for Relationspsykologi tilbyder gruppeterapiforløb for forskellige målgrupper. Vi opretter løbende grupper målrettet dit/jeres behov.

Hvad er gruppeterapi?

I gruppeterapi er der få regler og intet fast program. Den enkelte deltager bestemmer selv, hvad han/hun vil tage op, og hvornår man har lyst til at indgå i de fælles dialoger i gruppen.
 
I starten kan situationen føles uvant og vanskelig, men efterhånden som kendskabet til hinanden øges, vil også tilliden vokse, og man vil i gruppen gradvis hjælpe hinanden til at udrykke følelser og tanker, som tidligere har været uforklarlige for en selv eller været helt gemt væk. 
 
Fordelen ved gruppeterapi er, at man møder andre, der kender til de udfordringer, man selv arbejder med. Mange oplever en stor støtte i gruppen, og ofte kan andres oplevelser og sejre være til stor hjælp for resten af gruppen.
 
Gruppen mødes typisk en gang ugentlig på et fast tidspunkt og er sammen 1½ time pr. gang.
 
For at sikre, at gruppesammensætningen kan støtte deltagernes udvikling, skal alle deltagere til en personlig samtale inden optagelse i gruppen. 

 

Yderligere information

For yderligere information og tidsbestilling kontakt os på tlf.: 97 52 00 95 eller mail: kontakt@relationspsykologi.dk
Institut for Relationspsykologi | Odense - Roskilde - Aarhus - Skive - Viborg  | Tlf.: 97 52 00 95 | kontakt@relationspsykologi.dk