Erhverv / Sundhedsordning og krisehjælp / Lettere sammen

Lettere sammen

 
Institut for Relationspsykologi indgår i stærkt samarbejde med SlankeDuo og bliver dermed førende udbyder af forløb og sundhedsordninger med fokus på relationel trivsel og - sundhed i krop og psyke. 
 
Institut for Relationspsykologi er markedsledende inden for udbredelsen af psykologisk og pædagogisk viden om relationel trivsel. En viden, der praktiseres gennem både terapi, foredrag, temadage, konsulentydelser og uddannelser.

Den relationelle trivsel afhænger af både stærke relationer og en god fysisk sundhed og selvværd. Derfor tilbyder Instituttet forløb med fokus på både krop og psyke. Samarbejdet med SlankeDuo giver Instituttet mulighed for at tilbyde privatpersoner, virksomheder og kommuner vægttabsforløb og sundhedsordninger med fokus på både psykisk og fysisk trivsel.
 
 


Overvægt er et hastigt stigende problem i Danmark. Siden 1987 er der blevet 75 % flere overvægtige og 30 - 40 % af den voksne befolkning er i dag overvægtige. Det svarer til 1.3 mio. danskere. Fedme øger risikoen voldsomt for en række alvorlige følgesygdomme, der både forringer livskvaliteten og har mange omkostninger for både arbejdspladser og samfund. Fysisk og psykisk sundhed er tæt forbundet, og ligesom den psykiske trivsel afhænger af de nære relationer, har den fysiske sundhed og særligt muligheden for vægttab også langt bedre kår med støtte fra et godt netværk.

Firmaet ”SlankeDuo” har netop fokus på både de fysiske - , de psykiske  - og særligt de relationelle faktorer i forbindelse med et vægttab. SlankeDuo drives af psykolog Lotte Quist Michaelsen og coach Jørgen Michaelsen, der selv har tabt sig henholdsvis 25 og 30 kilo. De har gennem flere år hjulpet andre i mål med deres vægttab. De kører sundheds- og vægttabshold i Struer, Aarhus, Silkeborg, Viborg og Skive. 
 
Foredrag om vægttab med fokus på både krop og psyke

Når Institut for Relationspsykologi og SlankeDuo hjælper danskerne med at tabe sig, bliver det med udgangspunkt i det lette og overskuelige kostprogram ’Sense – slank med fornuft’. Sense er udviklet af kostvejleder og forfatter Suzy Wengel, og programmet er ved at blive danskernes foretrukne metode til vægttab. Adskillige mennesker er blevet hjulpet til varigt vægttab med Sense. Heriblandt mange, der i årevis har kæmpet med kiloene og har været igennem et hav af slankekure. Når Sense virker for dem, skyldes det netop, at det ikke er en ekstrem kur, der gør livet surt. Tværtimod kan du med Sense kombinere god mad, hygge og fest med vægttab.
Institut for Relationspsykologi | Odense - Roskilde - Aarhus - Skive - Viborg  | Tlf.: 97 52 00 95 | kontakt@relationspsykologi.dk