Kontakt / Medarbejdere / Charlotte Igel

Charlotte Igel

Arbejdsområder                  

  • Psykoterapi for enkelte, par, familier, og grupper
  • Kurser, uddannelse, oplæg
  • Supervision og sparring
  • Andre konsultative opgaver, herunder mødeledelse og proceskonsultation

Baggrund

 
Freelancer ved Institut for Relationspsykologi.
Jeg er indgået i et praksisfællesskab med Annette Groot i Instituttets afdeling i Roskilde. 
Jeg er uddannet på Københavns Universitet som cand.psyk. og blev autoriseret psykolog i 2006.

Jeg er bestyrelsesmedlem i Dansk Psykologforening.

Jeg har arbejdet som psykolog siden 2003. Hovedsageligt indenfor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Roskilde og senest Holbæk kommune. Jeg har bred erfaring som supervisor, sparringspartner og konsulent for psykologer, andre faggrupper og mange slags netværk.
 
Jeg har to uddannelser fra Inpraxis. Henholdsvis som systemisk og narrativ psykoterapeut og konsulent. Derudover har jeg en ICDP-uddannelse.

Jeg har mangeårig erfaring i at arbejde konsultativt med børn, unge og deres netværk af forældre og professionelle. Jeg har også erfaring i at lave kognitive vurderinger af børn og unge.
 
Da jeg også har haft deltidspraksis i Roskilde, har jeg også erfaring med terapi. Især parterapi. Metodisk er min tilgang til terapi, supervision og konsultative opgaver systemiske spørgsmålstyper og narrativ livsanskuelse, der hviler på en lidt relativistisk måde at forstå verden på. Jeg har dog også dybe rødder i et dynamisk og eksistentielt tankesæt. Og de forskellige menneskesyn og tankesæt forsøger jeg at få til at mødes.

I disse år fylder det meget hos mig, hvordan en udbredt psykiatri vinder ind over det psykologiske felt. Det bekymrer mig, at psykologer er blevet så optaget af psykiatri. Det er bekymrende, at børn og unge diagnosticeres og medicineres som aldrig før. Psykologer kan noget, som psykiatrien ikke kan. Nemlig interessere sig for at lytte og spørge til mennesker og derigennem få forståelse for de ofte gode grunde til, at mennesker reagerer på bestemte måder i deres liv. Og derigennem forsøge at hjælpe.

Jeg er også ved at skrive på en bog om mine erfaringer fra arbejdet i to af landets pædagogisk psykologiske rådgivninger (PPR).

Jeg er gift, født i 1964. Jeg bor i Herslev i Lejre, i cykelafstand til Roskilde, og jeg har to udeboende børn. Mine interesser er mangfoldige, men da tiden er knap, forsøger jeg at begrænse mig lidt.
 
Se også: www.charlotteigel.dk
Institut for Relationspsykologi | Roskilde - Aarhus - Skive  | Tlf.: 97 52 00 95 | kontakt@relationspsykologi.dk