coaching





Her kan du læse mere om coaching og stresscoaching.





Coaching kan være brugbart for dig, der ønsker større selvindsigt. Det kan også være, at du ønsker en (mere) positiv tilgang til livet. Derudover kan du få øje på nye handlemuligheder. Du kan eksempelvis bruge coaching til personlig udvikling med henblik på at opnå mere tilfredshed og trivsel. Derudover kan du bruge coaching i forbindelse med karriereplanlægning eller karriereskift.


Hvis du oplever at være kørt lidt fast i hverdagen, kan coaching bruges til at få skilt tingene ad og få et større overblik over din situation. På den måde kan coaching bruges til at opnå nye indsigter, som du kan træffe dine valg ud fra. For mange er det meget energigivende at tale med en udefra, som netop kan se det hele udefra, og som du ikke har en privat relation til.


Coaching er kvalificeret sparring, som gør dig mentalt stærkere og mere robust.



Stress coaching



Stress coaching tager udgangspunkt i undervisning i, hvad der sker med din hjerne og krop under en stressbelastning. Langvarig stress er alvorligt, og hvis du oplever symptomer på stress, er det vigtigt, at du gør noget ved det.

Stress coaching hjælper dig med at blive bevidst om, hvilke ubalancer der ligger til grund for din aktuelle stressbelastning, så du kan træffe nogle bevidste valg i forhold til at håndtere din situation.


Der kan være mange grunde til, at mange mennesker bevæger sig langt væk fra egne behov, hvilket kan gøre det nødvendigt at finde hjem til sig selv igen. Hvis du oplever at føle dig magtesløs og opgivende, hjælper stress coaching dig til igen at blive mere foretagsom og handlekraftig.