Ledelse af relationel velfærd 

 
En ny bølge af forskning og fagfolk efterlyser „relationel velfærd“ i en erkendelse af, at den ensidige fokusering på økonomisk vækst og systemstyring, der har grebet om sig de seneste år, er en blindgyde. Professionalisering og effektivisering truer med at skylle de personlige og engagerede relationer og den fleksible og situationsbestemte faglighed væk med overdreven bureaukrati, standarder, målinger, dokumentation og systemstyring. 

Mennesket er et relationelt væsen. Det er en fælles menneskelig erfaring, at vi trives og udfolder os i gode relationer. Det er særligt afgørende i arbejdet med børn og unge.

Men hvordan kan denne erkendelse i højere grad udmønte sig i vores liv, samfund og velfærd for børn og unge? Hvordan får vi gjort relationerne til den linse, vi ser samfundet igennem og den afgørende målestok for det gode liv for børn og unge – både i deres personlige liv, skole- og institutionslivet, i foreningen og i samfundsfællesskabet? Hvordan kan man lede organisationer på en måde, der fostrer den relationelle velfærd?

Hvis vi skal give den relationelle velfærd mere plads i vores samfund, må vi grave nogle spadestik dybere, end det er tilfældet i den almindelige politiske debat. Det handler om menneskesynet og de helt grundlæggende værdier.  

Varighed

1½ time
 

Foredragsholdere

Jonas Norgaard Mortensen har i bøgerne "Det fælles bedste” og “The Common Good” brugt den relationelle tænkning og tradition til at udfordre menneskesynet og værdierne i velfærden. Ifølge Jonas Norgaard Mortensen er tiden kommet til en kulturrevolution mod systemstyring, vækst-fetish og væren-sig-selv-nok.
 
Jonas Norgaard Mortensen har de seneste år været en eftertragtet foredragsholder og holdt over 100 foredrag for mennesker, som arbejder med værdier, velfærd og ledelse ud fra enten et frivilligt, fagligt, forskningsbaseret eller forvaltningsmæssigt udgangspunkt. 
 

Information og bestilling

For yderligere information og bestilling kontakt os på tlf.: 97 52 00 95 eller mail: kontakt@relationspsykologi.dk
 
Institut for Relationspsykologi | Odense - Roskilde - Aarhus - Skive  | Tlf.: 97 52 00 95 | kontakt@relationspsykologi.dk