supervision





Vi elsker at snakke om vores fag, men der er meget stor forskel på at have en uformel snak og at have en professionel samtale om problemstillinger i dagligdagen.


Adskillige undersøgelser viser, at supervision på arbejdspladsen er den vigtigste faktor i forebyggelsen af stress hos personer, som arbejder med mennesker, fx i social- og sundhedssektoren. Det kan både være supervision fra en person udenfor arbejdspladsen og kollegial supervision.


På baggrund af vores mangeårige erfaringer tilbyder vi en del forskellige supervisionsydelser. Flere af medarbejderne hos Institut for Relationspsykologi er godkendt som supervisorer af Dansk Psykologforening. Vi er godkendt til at uddanne psykologer både med henblik på autorisation og specialistgodkendelse. Vi har faste supervisionsaftaler med socialforvaltninger, familiebehandlingsinstitutioner, specialinstitutioner, skoler, daginstitutioner m. fl. Dertil afholder vi også kurser, der giver arbejdspladser de fornødne kompetencer til at gennemføre intern kollegial supervision og vejledning.​





Kontakt os gerne, hvis du ønsker en snak om, hvordan I på din arbejdsplads kunne få glæde af supervision.