Kontakt / Medarbejdere / Else Marie Bech

Else Marie Bech

Arbejdsområder

  • Terapi 
  • Angst, depression og stress
  • Børn og unge
  • Tegninger som udtryksform
  • Bog - og artikelskrivning
  • Kommunikation og markedsføring

 

Baggrund

Når man vælger at gå til psykolog, handler det oftest om, at der er noget i livet, der gør ondt. Det kan være, at det hele er et stort smertefuldt kaos. Det kan også være, at det meste går nogenlunde, men at der bare mangler en oplevelse af glæde og mening. At man føler, at det hele kører i ring - eller at man falder ind i de samme gamle, dårlige vaner eller konflikter.

Uanset hvad du kommer med, tager vi udgangspunkt der, hvor du er. Vi vil se både på konkrete udfordringer og ressourcer, men ofte er det også relevant at arbejde med dine relationer og dit billede af dig selv. Mange mennesker kæmper med at føle sig betydningsfulde, og dårlig selvværd afstedkommer meget smerte.

Det er vigtigt for mig, at du føler tryghed og tillid, når vi taler sammen. Vi vil sammen se på netop din situation og undersøge, hvad der skal til for at du kan opleve mere glæde, mening og trivsel i dit liv. 

Jeg har stor erfaring med problemstillinger som stress, angst, depression og generelt arbejdsrelaterede udfordringer. Dertil arbejder jeg en del med børn og unge i 10-20 års alderen. 

Jeg brænder også for formidlingen af faglige emner og skriver bøger, artikler og undervisningsmaterialer om psykologiske temaer. Jeg er optaget af at arbejde med kommunikation, både i terapi og i faglig formidling. Måden, hvorpå vi beskriver vores oplevelser, bliver afgørende for vores selvbillede og perspektivet på verden.

Jeg blev uddannet psykolog i 2010 og har siden arbejdet med bl.a. samtalebehandling. 

Jeg er født i 1982, gift og mor til tre døtre. I min fritid spiller jeg musik, dyrker motionsløb og er sammen med familie og venner.


Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, og kan derfor ikke tilbyde forløb med henvisning. Jeg er autoriseret, så du kan få tilskud, hvis du er medlem af Danmark. 

 

Læs artikel hvor Else Marie Bech fortæller om vigtigheden af, at man har kærlighed med på arbejdet, når man arbejder med børn:

"Tag kærligheden med på jobbet"

Læs kapitel fra antologien: Det personlige samfund, skrevet af Else Marie Bech og Finn Godrim:

"Med relationen som fundament"

Institut for Relationspsykologi | Roskilde - Aarhus - Skive  | Tlf.: 97 52 00 95 | kontakt@relationspsykologi.dk