Stress

Stress kan defineres på følgende måde:

”En længerevarende person-miljø-transaktions-proces, hvori en belastningstilstand opstår hos individet, som følge af særlige belastende omstændigheder i vedkommendes liv, der af denne, bevidst eller ubevidst, opfattes som truende i en sådan grad, at det overstiger individets evner til håndtering og desuden påvirker funktionsniveauet. ”

Sagt på hverdagsdansk kan man sige, at når du føler dig stresset, så skyldes det, at der er nogle omstændigheder i dit liv, som opleves som en trussel for dig. I forsøget på at overleve (fysisk og/eller mentalt) sættes derfor en kropslig stressreaktion i gang, også kaldet kamp/flygt mekanismen. Den hjælper dig til at tænke og reagere hurtigt og effektivt i forhold til den oplevede trussel og er faktisk en meget en meget gavnlig overlevelsesmekanisme. I hvert fald hvis du møder en løve eller udsættes for en kortvarig belastning som en eksamen eller en kortere periode med særlig travlhed.

Men hvis denne kropslige stressmekanisme er aktiv i længere tid, forhindres kroppen i at restituere, og man risikerer at udvikle kronisk stress eller udbrændthed, der både påvirker individet fysisk, psykisk og socialt.

Det vil sige, at vi mennesker sagtens kan holde til kortvarige spidsbelastninger. Vi kan faktisk præstere bedre og hurtigere, når vi presser os selv. Men denne stressreaktion skal afløses af en kropslig og mental afslapning efterfølgende. Som når en eksamen er overstået, og man tager et par dage, hvor man kommer helt ned i gear.

Mennesker med kronisk stress befinder sig dog i situationer, hvor presset og truslerne er vedvarende, og der bliver ikke mulighed for restitution. Denne tilstand er meget usund ofr kroppen og psyken, og den kan medføre mange forskellige symptomer, som er kroppens signal til dig om, at der er noget, der bør ændres.

Test dig selv: Føler du dig stresset?

Stress opstår som følge af en kombination af belastende omstændigheder, personens oplevelse af disse omstændigheder og vekselvirkningen mellem disse ting. Det viser sig dog, at denne kombination ofte overses, og stress dermed ofte opfattes og behandles som et individuelt anliggende.

Ifølge en rapport fra 2007 fra Statens Institut for Folkesundhed, der undersøgte kommunale og private initiativer til at forebygge stress, fandt man, at stress udelukkende blev opfattet som et individuelt anliggende, og at de fleste større forebyggende indsatser fokuserede på at lære de ansatte selv at håndtere og forebygge stress, mens kun få indsatser havde fokus på det organisatoriske relationelle niveau, hvor man forsøgte at ændre på arbejdsgangene eller omlægge organisationsstrukturerne.

Der kan altså siges at eksistere en uoverensstemmelse mellem de faktorer, som vi ved påvirker stress, som altså både er individuelle og miljømæssige, og håndteringen af stress, som udelukkende er individfokuseret. Dette til trods for, at undersøgelser bekræfter, at både individuelle og organisatoriske relationelle initiativer i samspil har den bedste effekt i forbindelse med forebyggelsen af stress.

Derfor er det vigtigt, når et menneske får stress, at man får set på - og arbejdet med både de psykologiske faktorer og de arbejdsmæssige faktorer.

Er det din egen skyld, at du får stress? - Artikel af psykolog Dorte Toudal Viftrup

Flere psykologiske faktorer har vist sig at have indflydelse på, hvornår og hvordan et menneske vurderer omstændigheder som en belastende trussel, som kræver et særligt alarmberedskab.

En vigtig psykologisk faktor er begrebet: Mestrende selvtillid.

Mestrende selvtillid dækker over en tilstand og følelse af, at man kan håndtere de situationer, man kommer ud for, og at man kan udføre de handlinger, der skal til for at opnå ens mål. I forhold til dette har forskningen bekræftet, at en høj mestrende selvtillid hænger sammen med et lavt niveau af stress og omvendt.

Undersøgelser viser desuden, at de som ofte bliver sygemeldt grundet arbejdsrelateret stress, også er dem, som anser arbejdet som værende meget værdifuldt for dem, men som samtidig oplever egne evner og muligheder for at imødekomme arbejdskravene som værende utilstrækkelige.

En anden psykologisk faktor forbundet med stress er begrebet om locus of control (LOC). Dette begreb dækker over en persons opfattelse af ansvarlighed for de begivenheder, der finder sted i vedkommendes liv. Hvis man skal præcisere dette nærmere, så kan man sige, at LOC refererer til, hvorvidt en person har tendens til at lokalisere ansvaret for livsbegivenheder internt hos sig selv (intern LOC) eller eksternt i omgivelserne (ekstern LOC).

Flere undersøgelser peger på, at personer med stor intern LOC, hvor individet altså generelt oplever sig selv som havende kontrol med sine livsbegivenheder, er mindre tilbøjelige til at udvikle stress end folk med stor ekstern LOC.

Et moderat niveau og vekselvirkning mellem intern og ekstern LOC er dog at foretrække, da undersøgelser yderligere bekræfter, at folk med ekstrem høj intern LOC også ofte udvikler stress. Her er der tale om perfektionistiske og overdedikerede medarbejdere, der føler så stort et ansvar - og stræber efter at gøre det godt nok, at de til sidst lammes i deres handlinger. Denne type personer er særligt i risiko for at udvikle stress.

Både mestrende selvtillid og LOC er begreber, der ofte arbejdes med i forskellige terapiformer i forbindelse med behandlingen af stress. Ikke desto mindre kan terapi alene siges at afspejle en individuel tilgang til en mere broget problematik. Faktum er, at vi ikke kan adskille psykologiske og organisatoriske forhold, når det kommer til forebyggelse og behandling af stress. Spørgsmålet bliver da, om ikke det i virkeligheden kunne være interessant at se på stressproblematikken i en bredere og mere relationel sammenhæng, særligt når forskningen bekræfter, at arbejdspladsen med fordel kan bidrage til at påvirke disse psykologiske forhold i en positiv retning og dermed bibeholde glade, effektive og raske medarbejdere.

Tilbage på arbejde efter sygemelding? Her er gode råd til opstart

Undersøgelser bekræfter, at både mestrende selvtillid og LOC påvirkes af mængden af arbejdsmæssige krav, egenkontrol på jobbet og ikke mindst social støtte fra både kolleger og ledelse. Faktorer som arbejdspladsen i høj grad har indflydelse på.

Der er flere gange blevet bevist en sammenhæng mellem høje krav på arbejdspladsen og en lavere grad af mestrende selvtillid samt en lavere grad af LOC, men højere grad af stress hos medarbejderne.

Undersøgelser viser også, at disse forhold påvirkes positivt, når arbejdsgiveren tildeler medarbejderen øget egenkontrol over opgaver, og/eller hvis medarbejderne oplever social støtte fra kolleger og ledelse. Social støtte karakteriseres her som affektiv og følelsesmæssig støtte (f.eks. at modtage omsorg, respekt, anerkendelse og føle sig vellidt) og bekræftelse (f.eks. moralsk og faktuel opbakning i handling og tale).

Forskningen har flere gange bekræftet, at mere egenkontrol og kvalificeret social støtte generelt er med til at sænke stressniveauet for de fleste medarbejdere. Der kan dog være visse individuelle forskelle. Eksempelvis viser en undersøgelse, der sammenligner folks personlige værdier med belønninger indenfor disse parametre, at folk med sociale værdier får stor glæde af social støtte og anerkendelse, mens folk med mere materialistiske værdier oplever stor glæde ved belønninger som blandt andet lønstigning osv.

Individuelle forskelle kan altså spille en afgørende rolle i stressprocessen, hvorfor man ikke kan benytte en ”same size fits all” tilgang til stressproblematikken. En viden man sjældent gør brug af i organisatorisk sammenhæng.

Psykolog Else Marie Bech: Skab kærlige relationer på arbejdspladsen

Når psykologerne hos Institut for Relationspsykologi skal vejlede mennesker, der skal vende tilbage til arbejde efter sygemelding, tager vi udgangspunkt i vores relationspsykologiske fundament, ligesom vi læner os op ad anbefalingerne fra Arbejdsmedicinsk klinik og den forskning, denne viden funderes i.

Vi forsøger altid at have øje for perspektiverne hos både medarbejder, leder og organisation i vores behandling og vejledning.

Vi tager udgangspunkt i følgende retningslinjer:

- Vigtigste faktor for en god tilbagevenden til arbejde er et godt samarbejde, en god relation og løbende dialog mellem medarbejder og nærmeste leder. Derfor er det vigtigt, at nærmeste leder inddrages tæt i medarbejderens proces med tilbagevenden.

- Genopstart på nedsat tid og med passende skånevilkår giver bedre mulighed for bedring end langvarig fuldtidssygemelding. Det er dog afgørende, at genopstarten er grundigt planlagt i forhold til symptomernes sværhedsgrad, arten af opgaver og mængden af timer.

- Start med rutineprægede opgaver, undgå skift og krav til ny læring og hold løbende evalueringssamtaler. Det kan nogle gange være nødvendigt at reducere det aftalte antal timer, hvis evalueringen viser, det kræver for meget af medarbejderen.

- Ved fuld raskmelding kan man reducere risikoen for tilbagefald ved at sørge for tydelig og konkret opgavefordeling samt klare og definerede forventninger til medarbejderen. Dertil fortsat løbende kontakt, hvor mængden og arten af opgaver samt medarbejderens trivsel evalueres.

Instituttets psykologer har ikke legitimitet til decideret at syge- og raskmelde medarbejdere. Denne vurdering overlades til medarbejderens egen læge. Vi kan dog komme med anbefalinger, sætte refleksioner i gang samt henvise til forskning, psykologisk viden og erfaring i spørgsmål omkring sygemelding og tilbagevenden til arbejde.

Følgende tegn kan indikere, at din kollega måske er stresset. Hvis du bemærker flere af følgende symptomer, er det en god ide enten at tage en snak med din kollega, hvor du omsorgsfuldt deler din bekymring, eller går til lederen.

Symptomer på at din kollega kan være stresset: