Hvad er ICDP?



ICDP er en forkortelse for ”International Child/ Caregiver Development Programme”, og er et internationalt forebyggelsesprogram, der er udviklet af de norske professorer i psykologi Karsten Hundeide og Henning Rye. Disse to norske professorer satte sig for at samle al den vigtigste forskning, der omhandlede viden om, hvordan voksne gennem det gode samspil støtter barnets udvikling.


ICDP’s mission er at arbejde på at skabe bedre vilkår for bøn, unge og familier verden over. Målet er at implementere den nyeste viden om børns udvikling til gavn for alle børn. Missionen i ICDP er at sørge for menneskelig omsorg ved at aktivere empati og udvikle forældre og professionelles faglighed.

Strategien er at øge og udvikle kompetencer hos individet, organisationer, undervisningssteder, universiteter, steder hvor mennesker har noget for med mennesker.


ICDP anvendes i mere end 50 lande og er baseret på FN-konventionen og børns rettigheder. Der kan arbejdes direkte med ICDP, eller ICDP kan være en del af humanitære organisationer, som har tilsvarende formål.


ICDP adskiller sig fra traditionelle udviklingsprogrammer ved primært at have fokus på at udvikle kulturen og de forskellige relationelle miljøer, vi indgår i. Selv om programmet umiddelbart har fokus på voksen-barn relationen, kan principperne i programmet med fordel bruges mere bredt, da det grundlæggende handler om, hvordan vi sammen kan skabe gode udviklende samspil, hvor alle kan trives bedre og udfolde deres potentialer bedst muligt.


Det teoretiske grundlag for ICDP bygger på nyeste udviklingsteoretiske forskning om børns tilknytning og behov for positive relationelle samspil og på viden om medieret læring. Programmet er enkelt formuleret med henblik på at få det anvendt i praksis og bygger på 3 dialoger – en følelsesmæssig, en lærende og en regulerende dialog, som til sammen er grundlaget for arbejdet med mennesker i udvikling og læring.

I praksis kræver det træning og øvelse, en tryg kollegial og ledelsesmæssig ramme at arbejde med udgangspunkt i ICDP.

I Institut for Relationspsykologi har vi arbejdet med ICDP gennem mere end 20 år og samarbejder tæt med ICDP Norden & ICDP international.






hvorfor icdp?



ICDP er et menneskesyn, der bygger på omfattende udviklingspsykologisk forskning om, hvad mennesker grundlæggende har brug for, hvis de skal trives og udvikle sig, og hvordan mulig mistrivsel kan vendes. ICDP medvirker til at skabe sunde fællesskaber med større trivsel, udvikling og læring både i hjemmet, fritidslivet og på arbejdspladser.


Det unikke ved ICDP, som adskiller det fra mange traditionelle programmer, er det humanistiske grundsyn. Det kan ikke læres teoretisk, det skal mærkes gennem træning, og det i sig selv kræver, at underviseren har empati og skaber en tryg træningsbane i og omkring kurserne. Uddannelse og træning med udgangspunkt i ICDP-programmet er både krævende og personligt udviklende for den enkelte.

Det er på den ene side enkelt formuleret – og på den anden side særdeles vanskeligt, da det kræver øvelse og større bevidsthed om de følelser, forventninger og antagelser, vi ofte handler ud fra.

ICDP er andet og mere end manualbaserede værktøjer, der mekanisk kan læres. Det er starten på en ny livslang rejse, der øger trivslen og skaber en positiv udvikling af de betydningsbærende relationer.


Tidlig indsats og tidlig opsporing fylder meget i arbejdet med børn og unge, dog ofte med den tilgang, at ”der skal gøres noget” ved de børn, som ikke er rigtige”. ICDP anlægger et andet perspektiv, idet der her er fokus på at gøre noget ved de relationer og fællesskaber, barnet indgår i. Her har den voksne ansvaret for relationens kvalitet og kan gennem et mere følelsesmæssigt engagement ændre sin forståelse og tilgang, hvilket øger kvaliteten af fællesskaberne og miljøet.


”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej” K.E. Løgstrup






hvad vil det sige at være relationskompetent?



Institut for Relationspsykologi uddanner og styrker ledere og fagpersoner, så de øger deres viden og evner til at forstå og personligt medvirke til at skabe gode og bedre arbejds- og læringsmiljøer. Træning i praksis er en vigtig forudsætning for at lykkes, da det kræver mod til at kigge på sig selv.


I arbejdet med mennesker er det nødvendigt at være relationskompetent, men det er også meget krævende. Ingen kan være relationskompetent over for alle mennesker hele tiden, men alle kan være det for nogen, og alle skal øve sig på at blive det over for flere, når deres arbejde handler om mennesker.


Det kræver både mod og oprigtig hjælp fra leder og kollegaer at turde kigge på sig selv udefra og få konkret feedback på egen adfærd i de daglige samspil. Det er ikke muligt at læse sig til at være relationskompetent, og i praksis kan det til tider være meget svært at skelne mellem gode fagligt velbegrundede indsatser og egentlig magt som reaktion på en følelse af afmagt. Det er noget, der kræver øvelse, refleksion og støtte fra en relationskompetent leder, som også har modet til at være nysgerrig på sig selv og på praksis.


De mange løbende forandringer og effektiviseringer er et vilkår og kan samtidig give grundlag for mere overordnet styring og mindre personligt ansvar med tilhørende oplevelse af meningsløshed for den enkelte. Ensartede procedure og retningslinjer kan give en følelse af sikkerhed og afløse den nagende tvivl om, hvad der er det rigtige i den konkrete situation. Bagsiden er imidlertid risikoen for, at et empatisk menneske på arbejdet bliver forvandlet til en professionel maskine, der "gemmer" sig bag en rolle, følger retningslinjerne og møder barnet/borgeren/medmennesket uden indlevelse og med en tilgang om "bare at følge reglerne" - underforstået ”jeg gør, hvad jeg skal, selvom det ikke altid giver mening eller bidrager konstruktivt til opgaveløsningerne”.


Instituttets uddannelser i RARRT og ICDP giver mulighed for at finde tilbage til grundlaget for sunde fællesskaber gennem en større bevidsthed om betydning, der øger deltagerens indsigt i relationernes betydning for arbejdet og de ønskede resultater. Uddannelserne har fokus på at give deltagerne et teoretisk og praktisk grundlag, gennem fordybelse, faglige dialoger og praksisnær træning, der styrker den enkeltes relationskompetence.

Herudover faciliterer Instituttet temadage, kortere oplæg og workshops, som alle har fokus på at give en større indsigt og forståelse for det grundlag, vi hver især handler ud fra. Et af kernepunkterne er sensitivering, som grundlæggende handler om at forsøge at se den anden indefra og herigennem forstå de positive intentioner bag de konkrete handlinger. Hvis ikke vi er sensitive i forhold til den anden, forsøger vi oftest at rette den anden til ”udefra og ind” i stedet for indefra og ud.

Stærke og udviklende relationer er en forudsætning for det gode samspil, hvor vi vil skabe og flytte noget eller noget. Det gælder uanset, om fokus er læring og udvikling af børn, elever, mennesker i udsatte positioner eller generelt arbejdspladser. De grundlæggende trygge og udviklende relationer skal være på plads og løbende holdes ved lige, og det kan ikke gøres isoleret fra det, vi sammen skal skabe.

Gode relationskompetencer kræver et højt niveau af selvindsigt og viden om, hvilke drivkræfter der skaber bevægelse og motivation. Det kræver et trygt udviklingsrum som grundlag for systematisk refleksion over egne handlinger, bevæggrunde og opnåede effekter.