Institut for Relationspsykologi er et psykolog- og konsulentfællesskab, som arbejder ud fra et relationelt menneskesyn. Vi har fokus på de relationelle samspil og de mange udviklingsmuligheder, den relationelle bevidsthed giver.
Mennesker udvikler sig i samspil med andre, og vi er eksperter i at hjælpe med at øge kvaliteten af de samspilsprocesser, der har afgørende betydning for den enkelte og gruppens livsudfoldelse. Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret. Dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske fundament for vores arbejde, der omfatter krisehjælp, terapi, supervision, konsulenthjælp, kursusforløb og sundhedsordning.