Logo
Logo

Heidi Klitgaard clemensen

I mit arbejde som pædagogisk leder af dagplejen i Skødstrup dagtilbud er jeg drevet af at være med til at sikre læringsmiljøer, hvor børneperspektivet er det centrale. Det skal være sjovt, trygt og udviklende at være barn i dagplejen, og det stiller krav til de voksnes relationskompetence og evne til at se sig selv udefra.

ICDP er derfor en grundpille i min feedback, vejledning og sparring med dagplejerne. Videoanalyse er blandt andet en fast del af den pædagogiske sparring og refleksion i legestuerne.

Alle fastansatte i Skødstrup dagtilbud har fået ICDP niveau 1, og der arbejdes målrettet mod at det bliver en integreret del af hverdagen i hele dagtilbuddet. Som led heri er jeg også ICDP vejleder for hele dagtilbuddet. Her understøtter jeg det pædagogiske personale ved at lave ICDP observationer og give feedback herpå – ligesom jeg er med til at understøtte læringsmiljøer og tiltag omkring børn i udsatte positioner.

Jeg underviser løbende nyansatte i dagtilbuddet i ICDP-niveau 1 og håber også at kunne tiltrække pædagogisk personale fra andre dagtilbud. '

Institut for Relationspsykologi

tlf: 97520095

Institut for Relationspsykologi