ICDP til forældre



Som forældre er det jeres vigtigste opgave at give jeres barn de bedste forudsætninger for at få et godt liv. At skabe et godt liv indebærer at skabe sunde og varige relationer, at tage del i samfundet og at trives i arbejde og dagligdag. Det er også afgørende, at barnet opbygger en god tro på sig selv, sin værdi og sine evner.

Det gode liv starter med en god barndom. De første år har en afgørende betydning for, hvordan barnet udvikler sig, og derfor kan I som forældre gøre meget for, at barnet får en god start på livet og gode muligheder i fremtiden. Det kan virke som en stor mundfuld og et stort ansvar at sørge for, at et barn udvikler sig bedst muligt. Men heldigvis er jeres opgave på en måde enkel, da den mest af alt handler om at give kærlighed, nærhed og opmærksomhed, og det er en evne, vi alle har – eller kan udvikle.


ICDP giver en rigtig god ramme for - og vejledning i, hvordan man giver sit barn en god start på livet. Læs mere her på siden om ICDP - og læs meget mere om ICDP for forældre i vores helt nye bog: En god start på livet.








ny bog til forældre



To norske professorer med speciale i børne- og udviklingspsykologi har sat sig for at samle al den vigtigste forskning i, hvad der skaber en god barndom. Dette er blevet til 8 grundlæggende principper – og det banebrydende koncept, ICDP, som indtil nu kun har været tilgængeligt for professionelle.


Efter stor efterspørgsel har Institut for Relationspsykologi gjort denne vigtige viden tilgængelig for forældre. Dette har ført til en helt ny bog, der svarer på følgende spørgsmål med masser af konkrete eksempler: - Hvordan sikrer vi, at vores barn får en god og tryg start på livet? - Hvordan kan man håndtere børns forskellige følelser på en god måde? - Hvordan støtter man sit barn i at blive nysgerrigt og lærende?