Flere psykologiske faktorer har vist sig at have indflydelse på, hvornår og hvordan et menneske vurderer omstændigheder som en belastende trussel, som kræver et særligt alarmberedskab.
En vigtig psykologisk faktor er begrebet: Mestrende selvtillid.
Mestrende selvtillid dækker over en tilstand og følelse af, at man kan håndtere de situationer, man kommer ud for, og at man kan udføre de handlinger, der skal til for at opnå ens mål. I forhold til dette har forskningen bekræftet, at en høj mestrende selvtillid hænger sammen med et lavt niveau af stress og omvendt.
Undersøgelser viser desuden, at de som ofte bliver sygemeldt grundet arbejdsrelateret stress, også er dem, som anser arbejdet som værende meget værdifuldt for dem, men som samtidig oplever egne evner og muligheder for at imødekomme arbejdskravene som værende utilstrækkelige.
En anden psykologisk faktor forbundet med stress er begrebet om locus of control (LOC). Dette begreb dækker over en persons opfattelse af ansvarlighed for de begivenheder, der finder sted i vedkommendes liv. Hvis man skal præcisere dette nærmere, så kan man sige, at LOC refererer til, hvorvidt en person har tendens til at lokalisere ansvaret for livsbegivenheder internt hos sig selv (intern LOC) eller eksternt i omgivelserne (ekstern LOC).
Flere undersøgelser peger på, at personer med stor intern LOC, hvor individet altså generelt oplever sig selv som havende kontrol med sine livsbegivenheder, er mindre tilbøjelige til at udvikle stress end folk med stor ekstern LOC.
Et moderat niveau og vekselvirkning mellem intern og ekstern LOC er dog at foretrække, da undersøgelser yderligere bekræfter, at folk med ekstrem høj intern LOC også ofte udvikler stress. Her er der tale om perfektionistiske og overdedikerede medarbejdere, der føler så stort et ansvar - og stræber efter at gøre det godt nok, at de til sidst lammes i deres handlinger. Denne type personer er særligt i risiko for at udvikle stress.
Både mestrende selvtillid og LOC er begreber, der ofte arbejdes med i forskellige terapiformer i forbindelse med behandlingen af stress. Ikke desto mindre kan terapi alene siges at afspejle en individuel tilgang til en mere broget problematik. Faktum er, at vi ikke kan adskille psykologiske og organisatoriske forhold, når det kommer til forebyggelse og behandling af stress. Spørgsmålet bliver da, om ikke det i virkeligheden kunne være interessant at se på stressproblematikken i en bredere og mere relationel sammenhæng, særligt når forskningen bekræfter, at arbejdspladsen med fordel kan bidrage til at påvirke disse psykologiske forhold i en positiv retning og dermed bibeholde glade, effektive og raske medarbejdere.