Efter en traumatisk hændelse kan man reagere på mange forskellige måder. Det kan være en hjælp at kende lidt til de forskellige efterreaktioner samt få gode råd til, hvordan man kan hjælpe sig selv. Nedenfor beskrives de forskellige reaktioner, og efterfølgende kan du læse om, hvad du selv kan gøre.

En traumatisk hændelse kan defineres som en begivenhed, der opleves traumatisk for den eller de involverede. Samme hændelse kan derfor opleves traumatisk for én af de involverede, mens en anden slet ikke har oplevet begivenheden som traumatisk. Det er derfor den enkeltes oplevelse og reaktion, der afgør, om en begivenhed har været traumatisk.

• - Oplevelse af uvirkelighed
• - Pludselig handlingslammelse, stivnen og angst eller hurtig flugt
• - Tankemylder, indre kaos og/eller trusselsbilleder
• - Mange oplever, at de instinktivt eller automatisk handler fornuftigt i situationen – og først efterfølgende reagerer følelsesmæssigt.

I de første timer eller døgn efter hændelsen kan du befinde dig i en choktilstand. Det hele føles uvirkeligt, og mange beskriver det som at være i en ”glasklokke”. Når du igen føler, at du er i sikkerhed, oplever de fleste en stærk følelsesmæssig og fysisk reaktion, som synes at være kroppens måde at komme af med den ophobede spænding på.

De første timer og døgn efter hændelsen kan du derfor opleve følgende reaktioner:

• - Følelser af vrede, irritation, tristhed eller stærk nervøsitet
• - Følelsestomhed – oplevelse af totalt fravær af følelser
• - Selvbebrejdende tanker og oplevelse af skyld (Kunne jeg have handlet anderledes?)
• - Følelse af hjælpeløshed, afmagt og evt. ensomhed
• - Episoden gennemleves gentagne gange i tankerne – både i vågen tilstand og i mareridt
• - Nedsat koncentration, hukommelse og evne til overblik
• - Udmattelse, muskelspændinger og evt. hovedpine
• - Søvnbesvær
• - Svimmelhed og hjertebanken
• - Rysteture og oplevelse af kulde eller varme i kroppen
• - Tendens til tilbagetrækning og undgåelse af arbejdsplads (eller stedet hvor hændelsen fandt sted).

Efter chokket har lagt sig, kan du opleve forskellige efterreaktioner. De fleste oplever dog, at de i løbet af nogle dage gradvist får det bedre og får følelsen af ”igen at blive sig selv”. De påtrængende tanker og eventuelle mareridt aftager, og følelserne er ikke længere så overvældende.

Mange oplever, at hændelsen er blevet en ”historie”, der er kommet lidt på afstand. Nutiden (hverdagens aftaler og opgaver) og fremtiden begynder at fylde mere og mere. Det er ikke sikkert, at du føler dig helt som før, da en traumatisk hændelse kan medføre tanker om, hvad meningen med livet egentlig er.

Hvis du ikke oplever bedring, og efterreaktionerne ikke aftager i løbet af 3-4 uger, er det vigtigt, at du søger professionel hjælp.

Det vigtigste de første timer efter hændelsen er, at du kommer mest muligt i ro.

De første timer efter hændelsen er det vigtigt, at du:

• - Er sammen med mennesker, du er tryg ved og kan slappe af sammen med
• - Laver beroligende aktiviteter, der kan aflede tankerne, såsom fjernsyn, afslappende musik eller gå en rolig tur. (Undgå hård motion.)
• - Lader andre hjælpe dig med evt. praktiske opgaver
• - Venter med at sove de første 6 timer efter hændelsen og undgå også alkohol eller sovemedicin i dette tidsrum
• 
  
• Det er okay at tale om hændelsen i de første timer, men undgå at gå i detaljer omkring dine følelser og reaktioner. (Ved behov kan en grundigere genfortælling gennemføres efter et par dage.)

• - Accepter at det måske kan tage tid at komme sig – undgå at forvente, at du kan præstere, som du plejer
• - Sæt ord på dine behov.
• - I dagene efter hændelsen er det ok at genfortælle, hvad der skete. Men kun, hvis du oplever behovet for at genfortælle. Du skal ikke presse dig selv til at fortælle om det
• - Tag imod hjælp fra kolleger, venner og familie
• - Gå ture eller dyrk anden rolig motion
• - Gør nogle ting som du godt kan lide, og som kan være med til at aflede dig
• - Genoptag dine daglige rutiner, fx stå op til sædvanlig tid, gå tur med hunden, se familie og venner, gå på arbejde osv.
• - Hvis du bliver angst, kan du tage dybe, regelmæssige vejrtrækninger, tale beroligende til dig selv og lytte til rolig musik
• - Undgå alkohol og andre stimulanser.
• - Giv processen god tid
• - Søg hjælp og støtte fra kolleger og leder, hvis det er vanskeligt at vende tilbage til arbejdspladsen.
• 
  

Når en kollega rammes af en traumatisk hændelse, påvirker det også i høj grad omgivelserne, som oftest føler sig magtesløse over ikke at kunne gøre noget. Men der er meget, du som leder eller kollega kan gøre.

De første seks timer efter hændelsen er afgørende i forhold til, hvordan den ramte fremover vil huske – og være påvirket af hændelsen. I disse timer er det vigtigt, at der etableres mest mulig tryghed og ro, og at kollegaen mødes med accept og rummelighed.

Sikkerhed og tryghed:

• - Vis, at du er til rådighed og sørg for at etablere sikkerhed og tryghed
• - Foreslå afslappende aktiviteter som behagelig musik, et hyggeligt tv-program, et spil osv. Aktiviteter, der kan berolige og aflede personen, der er ramt
• - Det er bedst, hvis kollegaen ikke sover de første seks timer efter hændelsen
• - Undlad at tilbyde personen alkohol eller andre stimulanser.
• 
  
• Støtte og nærvær:

- Mennesker i chok har oftest brug for støtte i timerne efter den traumatiske hændelse. Tilbyd at blive sammen med kollegaen, tag med på hospitalet osv.

- Tilbyd fysisk kontakt men accepter også, hvis kollegaen afviser det.

- Vær tålmodig og udtryk tydeligt, at kollegaen ikke er til besvær. Husk på, at selvom kollegaen kan være tavs og afvisende, er der stadig brug for din hjælp og støtte.

- Skjul ikke dine følelser. Du må gerne vise, at du også er berørt af situationen.

- Har kollegaen behov for at tale, kan du lytte åbent – men uden at stille uddybende spørgsmål.

Praktisk hjælp og overblik:

• - Tag dig af det praktiske og husk på vigtige informationer og beskeder for kollegaen
• - Kontakt de nærmeste pårørende, fortæl dem kort og roligt om hændelsen og forklar dem, at personen har brug for ro og afledning efter hændelsen. Personen skal ikke lades alene de første timer
• - Forbered kollegaen på, hvad der skal ske som det næste. Tilbyd gerne kollegaen et faktuelt overblik over hændelsen. Det kan give ro at få et overblik over, hvad der faktuelt skete.
• 
  
• I ugerne og månederne efter hændelsen:

- Lav en plan for, hvem der er i kontakt med kollegaen, hvordan kollegaen kommer tilbage på arbejde og andre praktiske tiltag

- Lad kollegaen fortælle om oplevelsen, når han/ hun har behov for det. Lyt åbent uden at inddrage – eller sammenligne med oplevelser fra dit eget liv. Stil gerne uddybende spørgsmål til oplevelsen og til kollegaens tanker og følelser

- Undlad at kritisere kollegaens måde at handle på under den traumatiske hændelse

- Husk på, at mennesker reagerer meget forskelligt på voldsomme oplevelser. Der er ingen reaktion, der er mere korrekt end andre

- Spørg jævnligt, hvordan kollegaen har det

- Sørg for at I kan tale uforstyrret sammen i rolige omgivelser

- Hvis flere på arbejdspladsen har været involveret i hændelsen, kan det være godt at mødes og dele indtryk og reaktioner

- Inddrag kollegaen i hverdagslivet på arbejdspladsen.