I nogle situationer kan det være nødvendigt at få hjælp til at håndtere akut opståede kriser. Ofte er den bedste hjælp til et menneske, der har oplevet en traumatisk begivenhed, faktisk tryghed og medfølende omsorg fra mennesker, personen kender og er tryg ved. Derfor anbefaler vi, at du som leder starter med at tilbyde denne hjælp for at se, om det skulle være tilstrækkeligt.
Hvis du - efter denne hjælp - stadig vurderer, at der kan være behov for psykologhjælp, kan du ringe til vores vagttelefon, der er tilgængelig for medarbejdere i Skive Kommune. Det er dog kun ledere, der kan rekvirere krisehjælpen.
Hvis du ringer uden for vores almindelige åbningstid, skal du trykke 1 for at blive viderestillet til vagthavende psykolog. Denne vil så hjælpe dig med at vurdere, om situationen kræver akut hjælp - og i så fald tage kontakt til den / de berørte medarbejdere.