Hjælp dig selv



På denne side har vi samlet et idekatalog med links til gode værktøjer til selvhjælp. Du kan fx finde værktøjer til at arbejde med din angst, depression, stress, PTSD osv.


For tiden er der desværre en del ventetid til et forløb med henvisning fra din læge. Vær opmærksom på, at du hos os altid har mulighed for at starte et forløb inden for en uge, hvis du vil starte et samtaleforløb uden en lægehenvisning.


Du kan enten vælge at betale forløbet selv, eller du kan undersøge, om du har muligheder for støtte til betaling af forløbet gennem sygeforsikringen Danmark, dit forsikringsselskab eller en sundhedsordning hos din arbejdsplads. Henvend dig gerne til os for en afklaring af dine muligheder.


Og benyt dig evt. af de gode værktøjer på denne side, mens du venter på at starte et forløb.​






Psykiatrifondens mentale motionscenter





Hos psykiatrifondens mentale motionscenter kan du finde en lang række øvelser til bl.a. at arbejde med angst, stress, PTSD, kognitive vanskeligheder og meget mere.






Mindhelper Skolen





I Mindhelper-skolen kan du finde gratis online forløb, der kan hjælpe dig til at få det lettere med din angst. Der findes også en 10 dages introduktion til Mindfulness.






Åben og rolig meditation






Åben og Rolig kan betragtes som et sæt af strategier og værktøjer. Strategierne handler om at arbejde med åben opmærksomhed, rolig bearbejdning, bevidst deltagelse og personlig forståelse. De kan anvendes på netop det livsområde, som er mest relevant for dig.


I app'en "Åben og rolig", som er gratis, kan du finde forskellige meditationer, som er særligt velegnede til dig, der har stresssymptomer, men også kan bruges, hvis du bare ønsker at arbejde med at opnå større indre ro.







En af os: Find rådgivning






På hjemmesiden "En af os" finder du en oversigt over, hvilke tilbud og typer af rådgivning, der findes i Danmark - og i de forskellige regioner. Du finder fx rådgivningstilbud til dig, der har overværet voldsomme episoder, har selvmordstanker, har angst, har et misbrug og meget andet.






Selvhjælp online mod selvmordstanker





Selvhjælpsprogrammet 'Selvhjælp Online Mod Selvmordstanker', SOS, er for alle over 18 år, der har selvmordstanker, og som ønsker at få nogle nye strategier til at håndtere selvmordstankerne på.