Har du fået angst eller en depression, kan vi hjælpe dig videre. Læs mere her på siden om, hvad det betyder at have angst eller depression - og hvilken behandling du kan få.

Det at blive bange eller angst er en helt naturlig følelse, når man står over for noget, der opleves truende for en. Angsten gør en i stand til at reagere hurtigt, når man føler sig i fare. Men angsten bliver en ubehagelig og hæmmende tilstand, når den bliver en mere vedvarende følelse - og særligt når det, man bliver bange for, faktisk ikke er så farligt.

Som sådan en tilstand kan angsten blive meget hæmmende for den enkeltes livskvalitet, relationer og jobmuligheder.

Der er mange forskellige typer af angst. Blandt de mest almindelige er social angst, sygdomsangst, panikangst, fobier (angst for specifikke ting som edderkopper, blod, bakterier osv.) og generaliseret angst.

Når vi skal hjælpe et menneske med angst, vil vi oftest arbejde med tre forskellige tilgange:

Årsagen til angsten:

• Der kan være mange grunde til, at man får angst. Ofte opstår angsten i forbindelse med stress eller voldsomme - eller grænseoverskridende begivenheder. Særligt kan situationer, hvor man ikke har følt, man kunne sige fra eller sætte en grænse, medføre angst.
• Det er vigtigt at arbejde med årsagen til angsten. Derved kan man dels få talt de svære situationer igennem - og dels arbejde med, hvordan man kan sætte grænser og udtrykke sine følelser i lignende situationer i fremtiden.
• Psykologen vil stille dig spørgsmål til tidligere oplevelser og tiden, hvor angsten opstod. Sammen vil I blive klogere på, hvordan angsten opstod - og hvordan du kan arbejde med dig selv og arbejde med sunde følelsesmæssige reaktioner.
• 
  

Eksponering:

• Før man kan komme af med sin angst, er man nødt til først at vise sig selv, at man kan klare de udfordringer, man frygter. Er man fx bange for bakterier på dørhåndtaget, er det vigtigt, at man træner at røre ved netop dørhåndtag, for at man ligeså stille erfarer, at det faktisk ikke er farligt - og at man ikke bliver syg af at røre dem.
• Man skal dog ikke bare kaste sig ud i at gøre det, man er meget bange for. Man skal derimod have støtte til at tage et lille skridt af gangen. Sådan kan man udfordre sig selv lidt - men uden at presse sig selv for meget.
• Psykologen vil hjælpe dig til at finde udfordrende situationer, hvor du kan afprøve det, du frygter - på en rolig måde og med små skridt.

Afslapningsøvelser:

Når man skal udfordre sig selv og arbejde med at turde det, man frygter, er det vigtigt, at man har nogle gode teknikker til at få ro på sin angst. Disse teknikker kan både være vejrtrækningsøvelser, muskelafslappende teknikker, visualiseringsøvelser og meditative øvelser, herunder mindfulness. Disse øvelser kan både bruges i situationer, hvor du bliver meget angst - og generelt i dagligdagen til at få roligere tanker og følelser.

Psykologen vil hjælpe dig til at finde roen gennem afslappende øvelser. I vil træne dem sammen, så du føler dig klædt på til at bruge øvelserne i dagligdagen.​

​

Depression er en tilstand af vedvarende nedtrykthed (eller fravær af følelser), modløshed og træthed. Dertil er der nedsat energi, interesse og social lyst.

Det er ikke din egen skyld, at du bliver deprimeret - og det handler ikke bare om, at man skal tage sig sammen. Tværtimod vil mange deprimerede opleve, at de har "taget sig sammen" i rigtig lang tid. Nogen kan have brug for en tid at "slippe tøjlerne" lidt. At skrue ned for ansvaret der, hvor det er muligt og i stedet afsætte tid til ro, gåture i naturen og afslappende aktiviteter.

Der kan være mange årsager til, at flere og flere danskere oplever psykisk mistrivsel, herunder depression. En af de årsager, der peges på, er, at vi lever i en tid, hvor der stilles meget store krav til den enkelte. Samtidig er der mange af os, der stiller store krav til os selv.

Karrieren eller studiet skal passes, familien skal være velfungerende, der skal dyrkes motion - og måske skal man også gå med det rigtige tøj og have et renskuret og moderne hjem. Der er ikke noget at sige til, at mange børn, unge og voksne oplever, at presset bliver for meget.

I en hverdag hvor kravene er mange, kan den enkelte opleve en følelse af meningsløshed. Måske er det længe siden, man har gjort noget, man har lyst til. Måske består hverdagen mest af krav og pligter. Måske får man følelsen af, at man befinder sig i et hamsterhjul, hvor den dagene bliver ens.

I andre tilfælde kan depressioner opstå som følge af tab - enten tabet af nære relationer eller tab af arbejde eller andre tilhørsforhold. I sådan en situation kan det være svært at finde sine ben og sin identitet i det forandrede liv.

I behandlingen af depression er det afgørende at arbejde med årsagen til den opståede depression. Nogle mennesker ved, hvorfor de er blevet deprimerede. Andre oplever, at depressionen opstod "ud af det blå". Uanset hvordan det opleves, er det vigtigt at arbejde med årsagen til depressionen. Her ligger nemlig ofte nøglen til, hvordan behandlingen skal gribes an.

Handler det om pres og høje krav, vil det være vigtigt først at få ro på og derefter begynde at genfinde meningen med livet. Vi vil arbejde med, hvad der er vigtigt for netop dig i dit liv - og begynde at finde glæden og meningsfuldheden i det store og i det små.

Handler det om tab, savn eller komplicerede relationer, vil vi arbejde med disse og sammen forsøge at finde vej til en meningsfuld måde at leve med de forandringer, der er sket.

Det er de færreste, der efter en depression kommer fuldstændig tilbage til det sted, de var, før de blev deprimerede. De fleste oplever, at de har udviklet sig og forandret sig. Oftest både på godt og ondt. De positive forandringer handler ofte om, at man er blevet mere bevidst om, hvad der er vigtigt for en - og hvilket aktiviteter og relationer, man vil prioritere. Måske sætter man mere pris på livet. De negative forandringer kan handle om, at man kan føle sig en smule mere følsom, skrøbelig - eller at man skal leve videre med et dybt tab eller savn.

Heldigvis kommer langt de fleste godt videre - og genfinder glæden og lysten på den anden side af depressionen.

Følgende råd er enkle og konkrete retningslinjer, der kan være hjælpsomme for dig, der har en depression:

- Fasthold dagsformen: Hvis du er sygemeldt, kan du komme til at blive i sengen, glemme dine måltider og måske nærmest bytte om på nat og dag. Forsøg at undgå dette ved at skabe en dagsform for dagen, hvor du står op om morgenen, passer dine måltider og har nogle enkle og overskuelige aktiviteter i løbet af dagen (fx en lille gåtur, et telefonopkald eller redde din seng).

- Brug naturen: Forskning viser, at det at gå - eller opholde sig i naturen har en meget helende og opbyggende virkning i forhold til depressioner. Prioritér at komme ud hver eneste dag. Du skal ikke presse dig selv til at løbe eller gå i flere timer. Mærk efter, hvad du kan overskue og på en dårlig dag er det måske bare 10-15 minutters gåtur.

- Spørg om hjælp: Det er vigtigt, at du ikke forsøger at klare det hele alene. Ræk ud - og spørg om hjælp i dit netværk. Henvend dig til venner, familier, kolleger og din læge. Fortæl hvordan du har det og vær tydelig omkring, hvad du har brug for.

- Se på din kost: Vores fysiske og psykiske sundhed er meget tæt forbundet. Det er derfor vigtigt, at du også ser på din fysiske sundhed, når du har en depression. Spis varieret, spis mange grønsager - i mange farver, drik godt med vand og tænk på om du kan skære ned på sukker, alkohol og rygning. Det kan synes uoverskueligt, men mange mennesker har erfaret, at en sundere kost, bevægelse og natur har gjort underværker for deres psykiske tilstand. ​

Når psykologerne hos Institut for Relationspsykologi skal vejlede mennesker, der skal vende tilbage til arbejde efter sygemelding, tager vi udgangspunkt i vores relationspsykologiske fundament, ligesom vi læner os op ad anbefalingerne fra Arbejdsmedicinsk klinik og den forskning, denne viden funderes i.

Vi forsøger altid at have øje for perspektiverne hos både medarbejder, leder og organisation i vores behandling og vejledning.

Vi tager udgangspunkt i følgende retningslinjer:

- Vigtigste faktor for en god tilbagevenden til arbejde er et godt samarbejde, en god relation og løbende dialog mellem medarbejder og nærmeste leder. Derfor er det vigtigt, at nærmeste leder inddrages tæt i medarbejderens proces med tilbagevenden.

- Genopstart på nedsat tid og med passende skånevilkår giver bedre mulighed for bedring end langvarig fuldtidssygemelding. Det er dog afgørende, at genopstarten er grundigt planlagt i forhold til symptomernes sværhedsgrad, arten af opgaver og mængden af timer.

- Start med rutineprægede opgaver, undgå skift og krav til ny læring og hold løbende evalueringssamtaler. Det kan nogle gange være nødvendigt at reducere det aftalte antal timer, hvis evalueringen viser, det kræver for meget af medarbejderen.

- Ved fuld raskmelding kan man reducere risikoen for tilbagefald ved at sørge for tydelig og konkret opgavefordeling samt klare og definerede forventninger til medarbejderen. Dertil fortsat løbende kontakt, hvor mængden og arten af opgaver samt medarbejderens trivsel evalueres.

Instituttets psykologer har ikke legitimitet til decideret at syge- og raskmelde medarbejdere. Denne vurdering overlades til medarbejderens egen læge. Vi kan dog komme med anbefalinger, sætte refleksioner i gang samt henvise til forskning, psykologisk viden og erfaring i spørgsmål omkring sygemelding og tilbagevenden til arbejde.