-
Terapi og supervision
- Online booking
- Online terapi
- Terapi hos os
- Terapi med lægehenvisning
- Metoder
- Praktisk
- Par og familier
- Børn og unge
- Supervision
- Evaluering
Bente Bech
Mit navn er Bente Bech, og jeg er arbejder til daglig som LBO-leder i Vesthimmerlands kommune. Jeg er uddannet pædagog i 1987 og færdiggjorde i 2010 en diplom i ledelse.
Jeg har siden 2006 som institutionsleder været optaget af ICDP og implementeringen heraf. Som følge af dette blev jeg opfordret til at uddanne mig til underviser og har siden 2016 undervist i niveau 1 og 2 – først i Jammerbugt kommune og nu i Vesthimmerlands kommune.
Gennem alle årene har jeg været optaget af, hvordan vi udvikler vores relationskompetence og forbedrer vores sensitivitet overfor de børn og voksne, der omgiver os. Det er for mig utroligt berigende og energigivende at se og høre fortællinger om, hvordan børns trivsel og udvikling forbedres gennem de voksnes indsatser med at forbedre deres relationer.
Ressourcetænkning og at møde andre anerkendende betyder meget for mig. Anerkendelse er ikke bare at se og møde andre på en positiv måde, men handler også om at tilkendegive forskellige synspunkter og derved skabe udvikling. Anerkendelse af børnenes, forældrenes og medarbejdernes ressourcer og behov er med til at skabe engagement, ansvarlighed og medleven og derved medvirkende til skabelsen af ‘det gode børneliv’ og det gode arbejdsliv.
Det glæder mig usigeligt meget, når kursisterne i løbet af uddannelsen får ’lys i øjnene’ og erkender deres egen rolle i andres positive udvikling.