-
Terapi og supervision
- Online booking
- Online terapi
- Terapi hos os
- Terapi med lægehenvisning
- Metoder
- Praktisk
- Par og familier
- Børn og unge
- Supervision
- Evaluering
finn godrim
Arbejdsområder
- Projektudarbejdelse & tilbudsgivning
- Psykoterapi, overenskomst med sygesikringen
- Supervision, specielt i forhold til psykologer,familiebehandling og ledere
- Organisationsudvikling, ledelse og konflikthåndtering
Baggrund
Finn Godrim er stifter af - og Administrerende Direktør i Institut for Relationspsykologi.
Han er født 1957 og er uddannet lærer, autoriseret psykolog og godkendt som specialist og supervisor i børnepsykologi og klinisk psykologi.
Finn har 25 års ledererfaring fra offentlig og privat virksomhed og arbejder fortrinsvis med kriseinterventioner og supervision og coaching af mange forskellige faggrupper samt ledere på alle niveauer. Dertil gennemfører han konsulent- og uddannelsesforløb for både private og offentlige virksomheder.
Som konsulent og oplægsholder indfanger Finn - med stort engagement, viden, autenticitet og ikke mindst humor - deltagernes interesse, og han har stor erfaring indenfor relationspsykologi, teamsamarbejde, konflikthåndtering samt ledelses- og organisationsudvikling.
Finn har gennem mange år holdt oplæg på forskellige konferencer og temadage, og er forfatter til flere bøger og en række artikler om emner inden for relationspsykologi og ledelse.
Som terapeut søger Finn at være åben og imødekommende over for klienternes mangeartede ønsker og behov. Den gode kontakt til klienten er en forudsætning for, at han gennem refleksive processer kan udfordre hidtidige forholdemåder og på den måde skabe grobund for vækst og forandring. Ud over kriseintervention har Finn stor erfaring med behandling af stress, angst og depression ligesom familieproblematikker, selvudvikling og coaching er blandt hans foretrukne arbejdsområder.
I sin fritid nyder Finn at kaste sig over praktiske projekter, cykelture eller en sejltur på fjorden allerhelst sammen med sin familie.