-
Terapi og supervision
- Online booking
- Online terapi
- Terapi hos os
- Terapi med lægehenvisning
- Metoder
- Praktisk
- Par og familier
- Børn og unge
- Supervision
- Evaluering
Marie josephine kjær jacobsen
ICDP UNDERVISER HOS INSTITUT FOR RELATIONSPSYKOLOGI
Arbejder til dagligt som Sprogvejleder i Albertslund Kommune.
Baggrund
Jeg har, lige siden jeg uddannede mig til pædagog, været optaget af relationspsykologi i pædagogisk praksis. For 10 år siden mødte jeg ICDP for første gang, og dette var med til at udvikle min personlige relationskompetence og give mig et fælles ressourceorienteret sprog med mine kollegaer. Jeg oplevede, hvordan ICDP var med til at skabe andre refleksioner over praksis og samspil, end jeg havde oplevet tidligere. Disse refleksioner var med til at skabe flere positive samspil med børnene og dermed bedre udviklingsbetingelser for det enkelte barn.
Siden har jeg videreuddannet mig med en PD i børns sprog.
I mit arbejde som vejleder og i min vejledning har jeg altid haft ICDP med, da sprog udvikler sig i positive og udviklende samspil med andre. Og det har derfor været betydningsfuldt, i arbejdet med også at udvikle den sprogpædagogiske praksis i de dagtilbud, jeg er kommet i, at der har været et relationelt fokus.
I 2023 blev jeg uddannet underviser og har både hold internt i min kommune samt eksterne hold i andre kommuner. Jeg er optaget af, hvordan ICDP med sit ressourcefokus er med til udvikle positive samspil mellem voksne og børn. Hvordan dette positive og sensitive samspil skaber betingelser for udvikling, fordi fokus flyttes fra, hvad barnet og den voksne ikke formår, til hvor de lykkes. Når vi stiller skarpt på at blive bevidste, om de måder vi er sammen på, og hvad vi gør i disse, kan vi blive endnu bedre til at sensitivere os som pædagogisk personale.
I min undervisning bestræber jeg mig derfor på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor der er gode betingelser for, at vi sammen kan reflektere, øve og udvikle os sammen. Med ICDP ser vi sammen bag om barnet og er nysgerrige på, hvad det er barnet fortæller os med dets adfærd og sprog.