samspilstema 3

Allerede kort tid efter fødslen er det muligt for omsorgsgiveren at etablere en dialoglignende udveksling af lyde, gestik og følelsesudtryk i samspil med barnet. Denne tidlige dialog, som indeholder dialogiske komponenter som turtagning og rollefordeling, er blevet kaldt ”protokonversation” (Bråten 2004).

Protokonversationen kendetegnes ved, at deltagerne er ”på samme bølgelængde”. De er synkroniseret til hinanden både rytmisk og emotionelt, og der foregår turtagning. Den synkroniserede dialog vil opleves som en glædesfyldt begivenhed for begge parter, der ofte vil reagere med smil og latter: ”Er du så glad nu? Vil du vise din mor at… Og så må du strække dig lidt for at vise… Sådan ja, vil du have…?” Dette er en kærlig og fortolkende tiltale, hvor mor eller far kommenterer barnets udtryk og handlinger, som om de var meningsfulde ytringer.

De samme principper gør sig gældende, når man kommunikerer med større børn og voksne. Både børn og voksne har brug for, at andre lytter til dem og forstår deres hensigt.

Forudsætningen for at kunne give svar, der er justeret og indtonet til den anden, er, at man kan se og opleve den andens initiativ. Her er det vigtigt, at man også har øje for de skjulte emotionelle initiativer og behov, som ikke er umiddelbart synlige. Der er stor forskel på menneskers sensitivitet i forhold til aflæsningen af emotionelle henvendelser, og derfor er træning i at se og tolke emotionelle udtryk hos børn (og voksne) en væsentlig del af oplæringen i ICDP-programmet.​