Et fælles opmærksomhedsfokus kan muliggøre, at omsorgsgiveren og barnet naturligt samtaler om objektet ved at fremhæve, demonstrere eller benævne dets egenskaber. Dette kaldes ”at formidle mening” (Klein 1992). Forudsætningen for, at man kan formidle mening på en måde, som også er meningsfuld for barnet, er, at man ”er der, hvor barnet er”. Det vil sige, at man både har fælles opmærksomhedsfokus på, hvad man oplever sammen, og samtidig har en vis grad af forståelse for, hvordan barnet oplever og fortolker denne oplevelse.