Den sidste komponent i den meningsskabende dialog kaldes ”udvidelse”, fordi man her bevæger sig ud over den foreliggende situation. Når en omsorgsgiver udvider barnets oplevelse, overskrider hun selve situationen her og nu. Hun kan gå ”ind i fremtiden” og forudse, hvad barnet efterfølgende vil opleve, eller hun kan gå ”bagud i tid” og give forklaringer og sammenligninger, der har relation til barnets tidligere oplevelser.
Denne udvidelse kan igangsættes på forskellige måder, f.eks. gennem en simpel sammenligning:
”Har du set sådan en før?” ”Kan du huske, da vi besøgte bedstemor - hvad hedder hun?”
Man kan også vælge at forklare, hvordan ting er opstået, eller hvordan de fungerer (hvorfor-forklaringer). I forhold til yngre børn er det bedst at tage udgangspunkt i enkle fortællinger, hvor barnets oplevelse placeres ind i en velkendt sammenhæng.
