samspilstema 8

Ved trin for trin-planlægning lægger omsorgsgiveren situationen til rette efter følgende betingelser:

• Det skal være let for barnet at få overblik.

• Situationen skal ”invitere til” de handlinger, som skal udføres, for at opgaven løses korrekt.

På denne måde ”gøres feltet enkelt” og distraktioner fjernes. Det er vigtigt, at omsorgsgiveren hjælper barnet til ”at planlægge projektet”. Særligt mindre børn kan have tendens til at skifte fra et projekt til det næste. Dette er tilladt i leg, men det er også vigtigt, at barnet lærer at opretholde en målsætning over tid.

Ifølge Heckhausen (1987) skabes de bedste forudsætninger for udvikling af selvkontrol, når omsorgsgiveren eller læreren udfordrer barnet i ”zonen for nærmeste udvikling”. Omsorgsgiveren eller læreren fokuserer barnets opmærksomhed på de dele af opgaven, som ligger en smule over barnets niveau, så det må ”strække” sig for at løse opgaven.

Dette er en strategi, som rigtig mange omsorgspersoner benytter spontant. Men det kræver selvfølgelig, at man er sensitiv over for barnets opmærksomhedsfokus, hensigt og kapacitet.

Og selv når omsorgspersonens sensitivitet ikke slår til, ser det alligevel ud til, at de fleste normale børn er i stand til at fange instruktioner eller antydninger, som de selvstændigt anvender i den målrettede aktivitet. Det viser sig altså, at barnet ikke bare er en passiv modtager, men derimod en aktiv deltager, som selv vælger hvilken ledelse og omsorg, det har behov for i udførelsen af sin aktivitet.