-
Terapi og supervision
- Online booking
- Online terapi
- Terapi hos os
- Terapi med lægehenvisning
- Metoder
- Praktisk
- Par og familier
- Børn og unge
- Supervision
- Evaluering
sys Ajstrup krogner
Mit navn er Sys Ajstrup Krogner, og jeg er 47 år.
Jeg arbejder til dagligt med ICDP i praksis i Syddjurs kommune, hvor jeg som specialpædagog giver vejledning til personale i 0-6 års området og er med til at skabe indsatser omkring børn, der har brug for en ekstra hånd, for at trives i fællesskabet med andre.
Jeg giver også vejledningsforløb til forældre, som er havnet skævt i relationen til deres barn og hjælper med at få forældrenes blik omkring det relationelle skærpet. Jeg er særligt optaget af, hvordan vores blik på os selv som voksne og vores andel i de relationer, vi er en del af, har afgørende betydning for de muligheder, vi skaber for børnene.
Jeg har undervist kommunens pædagogiske personale i ICDP i de sidste 4 år og har indtil nu certificeret stort set alle dagplejere og langt de fleste institutioner i kommunen i niveau 1. Jeg underviser også på Niveau 2.
Jeg underviser pt. også i opgaver for Institut for Relationspsykologi og er netop i gang med at uddanne 225 dagplejere i Randers kommune.
I undervisningsøjemed har jeg et særligt hjerte for at skabe mulighed for kursisterne, til at få øje på sig selv i relationsarbejdet. Jeg arbejder med, at ICDP tilgangen bliver tydelig i mit arbejde som underviser, og at kursisterne får oplevelsen af, at jeg faktisk praktiserer det, jeg underviser i.